Jeg er god til at presse mig selv, fordi jeg tidligere hen har levet i en meget presset hverdag, hvor skole og job fyldte en del. På det tidspunkt følte jeg, at jeg var nød til at presse min krop til det yderste for, at få det hele til at hænge sammen. Jeg pressede mig selv, for at blive anerkendt at jeg var god til mit arbejde. Jeg pressede mig selv for at vise mine kvalifikationer, for ellers ville jeg ikke være god nok. Jeg pressede mig selv, for at udvikle mig. Dette pres som jeg udsatte min krop for udviklede sig senere hen til hyppige angstanfald, fordi min krop sagde fra. Min krop sagde fra langt tid før, at angstanfaldene dukkede op, men fordi jeg altid at været god til at presse mig selv, overså jeg kroppens behov for ro. For eksempel døjede jeg meget med kvalme, svimmelhed og spændringer i kroppen, men disse to ting kom jeg aldrig til at acceptere.
Derfor kontaktede jeg Mette Jensen, fordi jeg indså at jeg ikke selv kunne klare det . Allerede fra første terapi kunne jeg mærke en stor tryghed, fordi Mette er meget nærværende og god til at hjælpe en med at sætte ord på ens tanker og følelser, hvis man ikke selv er klar over hvad der sker. Trygheden gør også at jeg kan græde mine tanker og frustrationer ud hos hende, uden at jeg skal føle mig flov. Inden jeg startede hos Mette, at jeg aldrig troet at et andet menneske kunne hjælpe mig med at mindske det pres jeg satte mig selv for. På daværende tidspunkt havde jeg det så dårlig både psykisk og fysisk at jeg ville gøre alt, for at få det bedre. Terapierne har hjulpet mig med at føle en indre frihed, hvilket jeg ikke troede var muligt. Samt er jeg blevet bevidst om min krops behov og hvilke reaktioner den viser, når den har brug for pause.
At få terapi hos Mette er for mig wellness for kroppens sind, og det er noget som jeg prioriterer at min krop har brug for, for få en følelse af indre frihed og glemme presset som både mig selv og opgivelserne giver mig. Dette pres har været så svært at give slip på, fordi presset blev til en vane i sidste ende. Derved var det også svært at acceptere at det er okay, at slappe af. Mette har hjulpet mig igennem en stor personlig udvikling, da jeg kender mine krops reaktioner og behov bedre end nogensinde før.
Terapi er en meget speciel oplevelse, og derfor kræver det at man føler sig tryg og tør at gå med ind i det. Samt skal man acceptere, at sin krop giver slip når den er klar, og man ikke selv kan bestemme det. Dette synes jeg var ekstremt svært at acceptere, fordi jeg ville have det godt hurtigt.